På grund af vores mangeårige erfaring med at tegne og bygge huse, kan vi rådgive i en del forskellige boligsituationer. ArkZo tilbyder derfor en bred vifte af bygherrerådgivning, så du altid er sikker på kompetent vejledning, hvad end du skal købe, sælge, i gang med nybyg eller renovere.
Vores projekter ligger primært på Fyn, især omkring Odense og Nyborg, men du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du ønsker vejledning fra en erfaren byggerådgiver.
Arkitektfirmaet ArkZo tilbyder flere forskellige former for rådgivning, som du kan læse mere om nedenfor. Vi kan både hjælpe med byggestyring og bygherrerådgivning i forbindelse med nybyggeri og renovering.
Sælgerrådgivning og bygherrerådgivning
I forbindelse med salg af eksisterende bolig kan det være en fordel at gennemgå punkterne i den udarbejdede tilstandsrapport og dermed kigge på de forskellige kategorier, hvor man har mulighed for at udbedre evt. fejl og mangler. En bygherrerådgiver kan både give råd til forbedringer og hjælpe med at finde en løsning, der passer til jeres budget.
Køberrådgivning og byggestyring
Ved køberrådgivning vil konsulenten forberede gennemgangen af bygningen ved at indhente eksisterende tilstands-, energimærker og evt. tegningsmateriale, hvis dette skulle ligge til rådighed digitalt.
Konsulenten vil ikke kommentere prisen for køb af boligen i forhold til de angivede m², men udelukkende fokusere på bygningens tilstand og evt. afvigelser fra det indhentede materiale, som foreligger på daværende tidspunkt.
Noter omkring evt. fokusområder med plads til forbedring og kommentar til de eksisterende rapporter fremsendes efterfølgende digitalt pr. mail til køberen og dennes advokat, hvis sådan én er tilknyttet.